Hvad skal en ansættelseskontrakt indeholde?
Rigtig mange virksomheder starter med en ansættelseskontrakt hentet gratis online. Det virker fint, indtil det bliver testet – typisk den dag en medarbejder siger op, eller der opstår en konflikt. Det er der, manglerne kommer frem. Og der er det for sent at rette dem.
Det lovpligtige minimum
En ansættelseskontrakt skal som minimum indeholde oplysninger om løn, arbejdstid, opsigelsesvarsel, jobfunktion og arbejdssted. Det lyder til at være en kort liste, men hvert punkt skal være formuleret rigtigt for at holde – ikke bare være nævnt.
Det, der ofte mangler i en gratis skabelon
Vi har haft en IT-virksomhed, der brugte en gratis skabelon til alle deres ansættelseskontrakter. Da en medarbejder opsagde sig, opdagede virksomheden, at kontrakten manglede centrale klausuler. Vi gennemgik og opdaterede samtlige kontrakter i virksomheden – det tog to dage og kostede langt mindre, end det ville have kostet at stå med en tvist uden ordentlig dokumentation.
En skabelon kan ikke tage højde for jeres branche, jeres overenskomstforhold eller de særlige situationer, der opstår hen ad vejen. Den dækker kun det generelle – og det er præcis der, hvor den ofte svigter, når det gælder.
Hvorfor det er værd at få kontrakten gennemgået, før noget går galt
Mange af de virksomheder, vi taler med, har aldrig fået deres kontrakter kigget efter, siden de blev lavet. Det er sjældent bevidst forsømmelse – det er bare noget, der bliver lagt til side, fordi der ikke har været en anledning til at kigge på det igen. Men en kontrakt, der ikke er blevet opdateret i flere år, følger måske ikke længere den lovgivning eller de overenskomster, der gælder i dag.
Hvad med afskedigelse?
Formkravene gælder også, når et ansættelsesforhold skal afsluttes – opsigelsesvarsel, dokumentation og i nogle tilfælde godtgørelse skal håndteres korrekt. Det er lige så vigtigt at have styr på som selve kontrakten, for det er ofte her en mangelfuld kontrakt for alvor bliver et problem.