Moms

Hjælp til moms

Du er helt sikkert stødt på dem en gang eller to i dit liv som selvstændig erhvervsdrivende; Momsreglerne. Moms er en hel fast del af dét at drive virksomhed, og er en af de vigtigste afgifter, der eraf dine samlede skatter. Reglerne kan være svære at finde hoved og hale i, og ryger for mange også lidt i glemmebogen, indtil en momsfrist igen står for døren. Det bliver dog kun mere besværligt, hvis du ikke har styr på din moms og hvordan, du bogfører den korrekt. Det er derfor vigtigt med gode vaner, når det kommer til moms, indberetning af moms og betaling af moms. Her får du tips til, hvordan din momsindberetning kan blive lidtlettere.


Gem dine bilag

Når din virksomhed er momsregistreret, skal du føre regnskab over alle køb og alt salg. Med dette data laver du din momsafregning, som du ved udgangen af hver momsperiode indberetter til skattestyrelsen.


Alle disse poster skal være dokumenteret med bilag. Opfylder bilaget ikke kravene, kan det betyde at du mister din ret til at trække momsen på bilaget fra. Det er derfor vigtigt, du har et godt system til at bogføre dette. Tag eksempelvis billeder af dine kvitteringer så hurtigt, det er muligt og skriv eventuelt en bemærkning til bilaget. Du kan også bruge et regnskabssystem, hvor du kan scanne bilag ind nemt og hurtigt på telefonen.


Bogfør løbende - og gerne hver dag

Bogføringsloven siger, at “Virksomheder skal registrere alle transaktioner nøjagtigt, og snarest muligt efter at de forhold, der danner grundlag for registreringerne, foreligger”.


Det betyder altså, du skal bogføre eksempelvis bilag og faktuaer hurtigst muligt. Der er ikke krav om at gøre det hver dag, men bogfører du dine køb, salg og betalinger dagligt, giver det altid det mest retvisende billede af din virksomheds økonomi og tilstand, og giver dig mere overskud op til vigtige frister som moms, hvor du skal have bogført alle indtægter og udgifter for perioden.


Daglig bogføring behøver ikke at være noget, der er meget tidskrævende. Har du et godt bogføringsprogram, kan mange af processerne automatiseres, og du slipper for tidskrævende, manuelt tastearbejde.


Hav styr på, hvad du kan trække fra

Når du køber varer eller ydelser, som du videresælger eller bruger til driften af dinvirksomhed, kan du som hovedregel trække momsen fra. Selvom det lyder forholdsvis simpelt, er det en god idé at sætte sig godt ind i reglerne for momsfradrag, for der kan være mange penge at hente.


Udover varer eller ydelser, du køber til direkte videresalg eller bruger til driften af din virksomhed, kan du også få fuldt fradrag for transport af dine varer, emballage til dine varer, materialer til fremstilling af varer og varer, du bruger til reparationer.


Du får også momsfradrag af personaleomkostninger, hvis udgifterne er afholdt direkte til fordel for de ansatte. Det kan være arrangementer, julegaver, arbejdstøj eller udgifter til et fitnessrum. Der kan også være fradrag at hente for rejseudgifter i form af hotelovernatninger, transport, restaurantbesøg og messer.


Køber du varer i udlandet, er der helt bestemte regler for din momsangivelse. Reglerne afhænger af, hvor i udlandet, du køber dine varer - om det er inden for EU, uden for EU eller fra helt bestemte lande. Dette skal angives korrekt for at få de rigtige fradrag, så køber du dine varer i udlandet, er det værd at sætte dig godt ind i, hvordan fakturaer skal sendes og momsen angives.


Lad os hjælpe dig med din moms

Har du brug for hjælp til momsregnskabet? Vi hjælper virksomheder med bl.a. momsregnskaber, så indberetninger og registreringer altid er korrekt bogført og overholder alle tidsfrister. Har du brug for hjælp i en kortere periode, tilbyder vi også interim assistance. Vil du have en uforpligtende snak om, hvordan du håndterer din momsregistrering bedre, så kontakt os her (link til kontakt).


Værd at vide om moms Q&A:


Hvad er moms:

Moms er en forkortelse for meromsætningsafgift. Det er en afgift til staten, som virksomheder lægger oveni deres varers pris, inden de sælger varen. Det gælder ethvert salg af serviceydelser og produkter. Afgiften ligger typisk på 25% af prisen for ydelsen eller varen, men der findes også satser på 6% og 12%.


Hvem skal betale moms?

Langt de fleste virksomheder og selvstændige i Danmark skal momsregistreres og dermed betale moms af de varer eller serviceydelser, de giver mod betaling. Der er dog få brancher, der er undtaget momsen, heriblandt banker, forsikring og uddannelse.


Sælger du varer eller ydelser for mindre end 50.000 kr om året eksklusiv moms, behøver du ikke at være momsregistreret. I nogle tilfælde kan du også selv have opfattelsen af at drive selvstændig virksomhed, mens Skattestyrelsen vil betragte din virksomhed som en hobbyvirksomhed eller ejeren som lønmodtager - og så skal du ikke betale moms.


Hvordan beregner jeg moms?

Når du som virksomhed sælger ydelser eller varer, skal din salgspris være medregnet de 25%moms. Sælger du eksempelvis en ydelse der koster 4000 kr, vil du skulle lægge 25% til, så prisen din kunde betaler for ydelsen er 5000 kr. De 1000 kr skal du efterfølgende indbetale til Skattestyrelsen.


Det helt samme gælder, når du selv køber varer eller ydelser fra andre - her betaler du også 25% moms. Er du momsregistreret kan du dog få et fradrag for den moms, du betaler for dine købte varer.


Hvad er forskellen på salgs- og købsmoms?

Salgsmoms, også kaldet udgående moms, er den moms, du opkræver af dine kunder, når de køber en ydelse eller et produkt af dig.


Købsmoms, også kaldet indgående moms, er den moms, du selv opkræves, når du køber varer eller ydelser fra andre.


Hvordan indberetter jeg moms?

Du indberetter moms til Skattestyrelsen. Det gøres ved at logge på TastSelv Erhverv på Skattestyrelsens hjemmeside. Når du er logget ind og har valgt moms i menuen, kan du indtaste relevante beløb i købs- og salgsmoms samt de felter, der er markeret med en stjerne.


Hvor ofte skal der afregnes moms?

Hvornår der skal indberettes og betales moms afhænger af din virksomheds størrelse. Der erforskellige omsætningsgrænser for momsafregning.


Har du en mindre virksomhed med en årlig omsætning på 0-5 mio. kr., skal der afregnes moms halvårligt.
Har du en mellemstor virksomhed med en årlig omsætning på 5-50 mio. kr., skal der afregnes kvartalsvis.

Har du en stor virksomhed med en årlig omsætning på over 50 mio. kr., skal der afregnes månedsvis.


Er din virksomhed nyopstartet, er det nødvendigt at indberette hvert kvartal i minimum det første halvandet år.


Hvilke frister er der for moms?

SKATs frister for indberetning af moms er: Moms for 1. kvartal: 1. juni
Moms for 2. kvartal / 1. halvår: 1. september Moms for 3. kvartal: 1. december

Moms for 4. kvartal / 2. halvår: 1. marts